tirsdag den 1. november 2011

Vi tænker tanker i tænketanken - og deler dem gerne



I dag lægger vi sidste hånd på den første store ansøgning om økonomisk støtte til Tænketank om fremtidens ”biblioteker”

Der har foreløbig været overvældende opbakning fra landets biblioteker. Der er opbakning og sponsormidler fra et par private firmaer og lige nu er der over 30 kommunale biblioteker, der har givet tilsagn om økonomisk støtte og vil lægge arbejdskraft i det fælles projekt om, at skabe et billede af hvilket bibliotek og biblioteksservices fremtidens samfund har brug og hvad brugerne vil have.

Udfordringen er nu at få endnu flere deltagere i projektet, så vi kan få afdækket behovene på kryds og tværs af traditionelle skel.

Bag projektet står Danmarks Biblioteksforening, som organiserer og administrerer projektet. Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Gymnasiebiblioteksforeningen og Bibliotekschefforeningen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar